CVR 37705063         Telefon +45 21 22 59 68

Projekt Dåseringe byder velkommen til nye CSR-partnere

Projekt Dåseringe har fået udarbejdet en forklarende animationsvideo, hos Chiang Mai lokaliserede Animation.mu, som Anette Hallstrøm har udarbejdet speak til. Formålet er at udbrede viden om indsamlingsprojektet og imødekomme typiske spørgsmål.

Projekt Dåseringe har fået animeret en spændende præsentationsvideo hos danskejede Animation.mu. videoen skal vise, hvordan det er at være indsamler for Projekt Dåseringe, idet vi får rigtig mange spørgsmål fra telefonopkald og e-mail.

Indehaverne hos Animation.mu, Dennis Kjærgaard og Kristian Ole Rørbye, har igennem hele processen været hurtige og effektive – først til at lytte og forstå konceptet, og dernæst til at forklare det til deres thailandske ansatte, der har løst animationsopgaven til punkt og prikke.

Vi har længe søgt en partner, der på en interessant måde kunne visualisere og animere vores koncept i en kort og forståelig video, og derfor faldt valget meget naturligt på Animation.mu. At virksomheden samtidig har base i Chiang Mai, hvor vi hjælper hospitalet Prostheses Foundation, gjorde kun samarbejdet endnu mere spændende.

Nu hvor første video er blevet en realitet, håber vi, det er starten på endnu flere levende fortællinger, som forklarer projektet på en informativ og underholdende måde, der slår en tydelig kommunikationsstreg under, hvad det egentligt er, vi samler dåseringe ind til – og ikke mindst hvorfor.

Animation.mu takkede ja til sponsorrollen
Projekt Dåseringe vil gerne sende en særlig tak til Animation.mu for det flotte resultat. Virksomheden begrunder deres overvejelser til samarbejdet således:

“Animation.mu blev kontaktet af Nils Pedersen fra Projekt Dåseringe, der ville høre, om vi kunne være interesseret i at hjælpe med animationsvideo, der kunne forklare deres projekt. Da vi kender Nils, og synes projektet støtter et godt formål, og desuden er lokalt forankret i den by, hvor vi driver virksomheden fra, kunne vi ikke sige nej til at sponsorere det. Vi håber, at videoen er med til at få deres budskab og koncept ud til endnu flere, og at det hjælper dem frem i deres noble arbejde”, fortæller indehaver Kristian Ole Rørbye.

Anette fra Hallkom har lavet speak til videoen
Foruden hjælp fra Animation.mu, sender Projekt Dåseringe en stor tak til Anette Hallstrøm, som har hjulpet til med at udforme speak til videoen. Anette har været super hurtig fra dag ét og meget kvalitetsbevidst. Efter første lydudkast, sendte hun endda en ekstra version, der var i endnu bedre kvalitet. Alene for at sikre, lyden kom klart og tydeligt igennem.
Anette fra hallkom.dk følger og støtter i forvejen Projekt Dåseringe, så det var nemt at vælge hendes varme stemme, ud fra de henvendelser vi fik fra speakere.

Vi håber naturligvis på et spændende samarbejde med Anette, der siger følgende om partnerskabet:

”Da jeg så opslaget om, at Projekt Dåseringe søgte frivillige speakere, var det oplagt for mig at tilbyde min hjælp. Når jeg ikke producerer podcast eller indtaler speaks, samler jeg nemlig skrald – herunder dåseringe – op fra naturen, og jeg kendte projektet i forvejen. Det er mig en stor glæde at sprede budskabet om Projekt Dåseringe, og om hvordan noget, der ligger og flyder i naturen, kan resultere i noget særdeles nyttigt for mennesker i nød”.

Resultatet af begge samarbejder kan ses i den nye video, som du finder her… / kan se herunder

Share This