CVR 37705063         Telefon +45 21 22 59 68

 Kære dåseringesamlere

Der er nu gået næsten et år siden sidste nyhedsbrev og hvilket år?
Danmark, ja hele verden har været lukket ned, men nu er det, som om vi alle er ved at vågne op af vores dvale – vi skal i gang igen.
Projekt Dåseringe har også i en periode, mere eller mindre, været på stand bye, i hvert fald hvad sortering og salg af de små ringe angår.
Heldigvis viste det sig, at der overalt alligevel blev samlet masser af dåseringe ind. Der kom af og til nogen forbi med poser, som vi kunne sidde og sorterer.
Der stod rigtig mange store sække i Skanderborg og så snart det var muligt, solgte vi. Det sidste salg indbragte 94.500 kr. som straks blev overført til hospitalet i Thailand. Vi ikke ønsker at betale minusrenter. Vi er nu oppe på at have doneret 763.890 DK.
Efterfølgende har vi modtaget takkebrev fra lederen af hospitalet i Chiang Mai, Dr. Vajara, der fortæller:
”I perioden fra marts 2020 til maj 2021 er der leveret proteseben som følger:
På fondens kontor i Chiang Mai er leveret i alt 237 protese ben og 167 ben til vedligeholdelse af proteser.
Til vores 94 ”Royal Prosthetic Leg Workshops” har vi hjulpet til gratis proteser til at give amputerede i alt 2.395 protese ben og 807 ben til vedligeholdelse af proteser
Da alle vores medarbejdere har fået den anden dosis covid-19-vaccine, har vi åbnet proteseben klinikken på fondens kontor i Chiang Mai og driver ”National Free Service Prosthetic Leg” på fondens kontor i Chiang Mai og på vores 94 ”Royal Prosthetic Leg Workshops” med 330 proteseben i juli 2021.
Til sidst vil jeg gerne takke meget på de amputeredes vegne, uden jeres støtte vil de være afhængige og lamme. Jeres fortsatte støtte og samarbejde er meget værdsat”.
Vi har netop modtaget en flot donation fra en golfturnering ”Race to Thailand” på 16.000 kr.
Projekt Dåseringe har en god bestyrelse, hvor Inner Wheel, Malteser Ordenen, og Sct. Georgs Gilderne er repræsenteret.
Der er mange der samler dåseringe på Sjælland, men der er kun ganske få depoter, der ligger 2 i Nordsjælland, adresserne findes på vores hjemmeside. Det er derfor en ret stor udfordring med at få dåseringene til Skanderborg. Hvis nogen kan hjælpe, hører vi det gerne.

Med venlig hilsen
Projekt Dåseringe

 

Share This